Det sorte bjerg på Aarhus Ø

Det kunne lyde som endnu et prisvindende byggeri i den nye bydel, men i stedet for lejligheder består det sorte bjerg af asfalt.

Aarhus Kommune genbruger nemlig asfalten fra de gamle veje på havnen, når Bernhardt Jensens Boulevard skal forlænges. Asfalten er blevet skrabet af de gamle veje, knust og ligger nu og venter på at blive genbrugt som stabilgrus under den nye boulevard i løbet af foråret.

”Det er meget vigtigt for os, at kommunens egne projekter er bæredygtige og ressourceeffektive, så vi kan fremstå som gode eksempler og gøre miljøet en tjeneste,” siger projektleder Gitte E. Frøkjær.

Den 12 meter høje bunke asfalt ligger lige for foden af Sallings udkigstårn på pladsen mellem Dagmar Pedersens Gade og Sverigesgade. Den vejer 15.197 tons. DSC_0032