Esther Aggebos Gade forlænges – arbejde søndag den 26. juni

Aarhus Ø – Esther Aggebos Gade bliver forlænget
Fra sensommer 2017 går byggeriet i gang med at opføre nyt sejlsportscenter på den nordligste del af Pier 4, og vil markere sig med en smuk indsejling til lystbådehavnen. Du kan læse mere om projektet, i lokalplanen for området her.

For at komme ind til området hvor det nye sejlsportscenter placeres, er vi i gang med at forlænge Esther Aggebos Gade på tværs af Dagmar Petersens Gade, så der skabes gode adgangsforhold til centeret.

Hvad betyder det for dig?
Arbejdet med at forlænge Esther Aggebos Gade indebærer også, at der skal føres forsynings ledninger til området. Dette arbejde pågår søndag den 26. juni, for at trafikken generes mindst mulig.

Aktivitet på Aarhus Ø – Aarhus Bay Tri 2016

Aarhus Bay Triathlon 2016 havde omdrejningspunkt på Aarhus Ø og fra toppen af asfaltbjerget nærmest heppede gravemaskinerne på de seje udøvere.

Foto: Per Bille

FB - Aarhus bay Triathlon 2016 - fotograf Per Bille-20160611-5550

FB - Aarhus bay Triathlon 2016 - fotograf Per Bille-20160611-5311 FB - Aarhus bay Triathlon 2016 - fotograf Per Bille-20160611-5287 FB - Aarhus bay Triathlon 2016 - fotograf Per Bille-20160611-5174 FB - Aarhus bay Triathlon 2016 - fotograf Per Bille-20160611-4891 FB - Aarhus bay Triathlon 2016 - fotograf Per Bille-20160611-4608

I uge 26-34 lukkes Skovvejen helt, fra Østbanetorvet til Hjortholmsvej

Aarhus har vokseværk
Vi er en by i vækst, men vi vil bevare det gode bymiljø og den sociale sammenhængskraft i vores by. Vi vil stadig være en god by for alle med plads til forskellighed, rum til udfoldelse og åbenhed overfor omverdenen.

Frem mod 2020 bliver Aarhus Ø nærmest en helt ny by i byen. En ny og levende bydel med både boliger, erhverv og rekreative områder i byen. En bydel, som er tæt på centrum, og som forbindes mod nord og syd via en rekreativ forbindelse for både cyklister og fodgængere.

Ændrede adgangsforhold ved Skovvejen i ugerne 26 – 34
Aarhus midtby og Aarhus Ø, har brug for mere fjernvarme og bedre regnvandshåndering i takt med at byen vokser. Det betyder, at i uge 26-34 lukkes Skovvejen helt, fra Østbanetorvet til Hjortholmsvej.

Arbejdet foregår henover sommeren, hvor færrest muligt trafikanter bliver generet, men det bliver nødvendigt for trafikanter at benytte alternative ruter. Der vil altid være adgang til Fiskerivej via den midlertidige Hjortholmsvej fra Dagmar Petersens Gade.

Hvad betyder det for dig?
Der vil være ændrede adgangsforhold til området i perioden, hvor arbejdet står på. På kortet her under kan du se, hvilke muligheder du har for at færdes i området.

Området, der er markeret med rødt, kan passeres af cyklister og gående. Dog skal du være klar på lidt flere skridt eller pedaltråd. Gangbroen over banen mellem Skovvejen og Fiskerivej kan fortsat benyttes.kort_hele aarhus ø_2016_BREV_uge 26_39

Se her hvordan du kommer rundt i området
Vi har udarbejdet kort der viser, hvordan du kommer til et bestemt område. Klik på link, så du kan se hvordan du kan færdes (åbner i nyt vindue)

Sådan kommer du til Molslinien
Adgang til Kiwi på Skovvejen
Adgang til Paustian ved Østbanetorvet
Adgang til vinhandel Kjær og Sommerfeldt
Her kan du færdes omkring Østbanetorvet
Skal du til Fiskerivej, så klik her

Støj, støv og rystelser
For at få arbejdet færdigt hurtigst muligt, arbejdes der døgnet rundt. De mest støjende aktiviteter vil ligge i tidsrummet fra kl. 07.00-22.00. Vi er klar over, at det er en udfordring, når en væsentlig nerve på vejnettet i Aarhus er midlertidig ude af drift, og fra kommunens side beklager vi de gener, det vil give både trafikalt og i forhold til støjgener.

Hvad laver vi – vi sikrer dig varme og skaber miljøvenlige løsninger
AffaldVarme Aarhus anlægger nye forsyningsledninger til fjernvarme fra Langelandsgade til Hjortholmsvej på Aarhus Ø. På Hjortholmsvej bygges et nyt energianlæg, der blandt andet får en varmepumpe, der henter varmen i Aarhus Bugten. Varmepumpen er et led i omstillingen til et mere bæredygtigt fjernvarmesystem. På affaldvarme.dk/aarhus-ø kan du holde dig opdateret med nye informationer gennem hele anlægsperioden.

Regn- og spildevandsledningerne i området er af ældre dato og skal fornyes, så de er forberedt til de store regnskyl, der er en konsekvens af klimaforandringerne. Ved at forny rørene forhindres overløb af forurenende spildevand til Havnen og Aarhus Bugt. På aarhusvand.dk kan du finde mere information om Aarhus Vand generelt og opdateret information om projektet.

Hvorfor arbejder vi også ved Molsgade – vi sikrer bedre forhold for cyklister
I perioden hvor der arbejdes med fjernvarme og regnvands ledninger, ændres også forholdende for cyklister.

Vi har gentænkt cykeltrafikken ved Mejlgade, så cyklister frem over ledes af Molsgade til et nyt signalreguleret kryds, for at krydse Kystvejen og skabe forbindelse til cykelstien langs banen. Molsgade bliver omlagt til en cykelgade med ensrettet trafik mod Kystvejen for bilister. Det betyder, at adgangen for bilister fra Kystvejen ind ad Molsgade, lukkes. Det betyder at bilister på sigt i stedet skal benytte Knudrisgade for at komme til området.

Vil du i kontakt med os?
Har du spørgsmål til det arbejde, der skal ske omkring lukningen ved Skovvejen, kan du kontakte byggeleder hos Affald Varme Aarhus, Lasse K. Jensen på tlf. 4185 5987, e-mail jlk@aarhus.dk.

Hos Aarhus Vand kan du kontakt projektchef Kim Kallestrup på tlf. 8947 1125, e-mail kka@aarhusvand.dk.

Hos Per Aarsleff A/S kan du kontakte Klaus Vilhelmsen på tlf. 4044 2583, e-mail klv@aarsleff.com.

Har du spørgsmål til arbejdet med ændrede forhold for cyklister, bedes du kontakte projektleder i Center for Byens Anvendelse Gitte Frøkjær på mail fge@aarhus.dk.

Projektgruppen beklager de gener, arbejdet medfører.

Mere varme på vej

AffaldVarme Aarhus anlægger nye forsyningsledninger til fjernvarme fra Langelandsgade til Hjortholmsvej på Aarhus Ø. På Hjortholmsvej bygges et nyt energianlæg, der blandt andet får en varmepumpe, der henter varmen i Aarhus Bugten. Varmepumpen er et led i omstillingen til et mere bæredygtigt fjernvarmesystem.

På billedet ses fjernvarmeledningerne, der skal under den nye kanal og vejbro ved Hjortholmsvej.

Fjernvarme Hjortholmsvej

Uddybende information omkring tidspunkter for arbejder

Vi arbejder – måske – til kl. 22.00?
Fra tirsdag den 5. april 2016 går entreprenøren i gang med at banke spunsjern i Hjortholmsvej ved Fiskerivej, for at forberede arbejdet med den nye kanal og vejbro. Arbejdet forventes færdig fredag den 15. april 2016, hvorefter vi starter op med at grave ud til kanalen.

Når spunsjern bankes i jorden, giver det støj, larm og rystelser i området. Der er givet tilladelse til at entreprenøren må arbejde på Hjortholmsvej i tidsrummet fra kl 08.00-22.00.

For at begrænse perioden med støjgener for alle naboer og interessenter, har vi valgt at få arbejdet overstået hurtigst mulig.

Vi har inden arbejdets opstart udført omfattende boreprøver i området, boreprøver udføres for vi får kendskab til jordbundsforholdene. Til trods for boreprøver er vi tidligere stødt på overraskelser i jorden, og er derfor nødt til lade entreprenøren arbejde til kl. 22.00 for at overholde tidsplanen.  Entreprenøren vil forsøge at begrænse de støjende aktiviteter til kl. 20.00 på de ni hverdage hvor arbejdet med bankning af spunsjern, pågår.

Til information kan vi oplyse, at sagen inden opstart er behandlet i Center for Miljø og Energi, der udsteder tilladelser.

Der vil blive opsat vibrationsmålere i området, og arbejdet udføres med miljømæssigt korrekte udstyr. På denne måde kan vi hele tiden holde opsyn med, at vibrationerne ikke overstiger de tilladte grænseværdier så du kan føle dig tryg ved arbejdets udførelse.

Det sorte bjerg på Aarhus Ø

Det kunne lyde som endnu et prisvindende byggeri i den nye bydel, men i stedet for lejligheder består det sorte bjerg af asfalt.

Aarhus Kommune genbruger nemlig asfalten fra de gamle veje på havnen, når Bernhardt Jensens Boulevard skal forlænges. Asfalten er blevet skrabet af de gamle veje, knust og ligger nu og venter på at blive genbrugt som stabilgrus under den nye boulevard i løbet af foråret.

”Det er meget vigtigt for os, at kommunens egne projekter er bæredygtige og ressourceeffektive, så vi kan fremstå som gode eksempler og gøre miljøet en tjeneste,” siger projektleder Gitte E. Frøkjær.

Den 12 meter høje bunke asfalt ligger lige for foden af Sallings udkigstårn på pladsen mellem Dagmar Pedersens Gade og Sverigesgade. Den vejer 15.197 tons. DSC_0032

Gener ved vejarbejde omkring Hjortholmsvej fra april 2016

Aarhus Ø bliver til en ø

Aarhus Ø bliver en rigtig ø, omkranset af en ny kanal, der kommer til at løbe fra Nørreport-krydset til Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen i nord. Kanalen er sammenhængende med resten af de øvrige nye kanaler og bassiner langs havnefronten og Aarhus Ø. Det giver rige muligheder for aktiviteter på vandet.

Hvad skal der ske?
Aarhus Kommune går nu i gang med, at arbejde med udvidelse af Hjortholmsvej, anlæggelse af kanal og vejbro over kanalen. Der bliver også udført forsynings arbejder. Arbejdet går i gang fra primo april 2016. Det forventes at vejbroen står færdig i efteråret 2016.

Hvad betyder det for dig?
Vi bliver nødt til at omlægge trafikken ved Hjortholmsvej til en midlertidig vej, da Hjortholmsvej bliver arbejdsområde. Den midlertidige vej, får adgang både til Fiskerivej og krydset ved Skovvejen med kørsel i begge retninger. Der anlægges også en midlertidig fælles cykel- og gangsti.

På kortet kan du se, hvor du kan køre i perioden fra april – juni 2016.

April-juni 2016

Støj og vibrationer i området
Når vi anlægger de nye kanaler, skal der bankes spunsvæg i jorden i april måned. En spunsvæg er en jernplade, der holder på jorden og holder vandet væk, så kanalen beholder sin form. Den eksisterende kanal omkring Navitas er opbygget efter samme princip.

Når spunsjern bankes i jorden, giver det støj, larm og rystelser i området. Der er givet tilladelse til at entreprenøren må arbejde på Hjortholmsvej i tidsrummet fra kl 08.00-22.00.

 

Der vil blive opsat vibrationsmålere i området, og arbejdet udføres med miljømæssigt korrekte udstyr. På denne måde kan vi hele tiden holde opsyn med, at vibrationerne ikke overstiger de tilladte grænseværdier så du kan føle dig tryg ved arbejdets udførelse.

Spørgsmål og svar
Fra projektets side beklager vi de gener, du vil opleve i forbindelse med arbejdet. Du er altid velkommen til at rette henvendelse til os via byggemodning@mtm.aarhus.dk.

 

Hele grundhistorien

Arhus Ø – Rekreativ forbindelse Nord
Frem mod 2020 bliver Aarhus Ø nærmest en helt ny by i byen. En ny og levende bydel med både boliger, erhverv og rekreative områder i byen. En bydel, som er tæt på centrum, og som forbindes mod nord og syd via en rekreativ forbindelse for både cyklister og fodgængere.

Med baggrunden i en konkurrence om den nye havnefront

Med pejlemærket: en vision for Aarhus, der som pejlemærke har: ”Aarhus – en god by for alle – og en by i bevægelse”. Visionen udtrykker, det vi sætter pris på, det vi gerne vil bevare, og det vi gerne vil udvikle i byen og i dens rum.

Historien bag
Med baggrund i en konkurrence om den nye havnefront vedtog Aarhus Byråd i 2003 en ”Helhedsplan For De Bynære Havnearealer”. Omdrejningspunktet for planen bliver et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel, med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd, med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere.

Helhedsplanen er ikke en endelig plan, men en ramme for den måde, Aarhus Kommune gerne vil ud området på. Planen beskriver de grundprincipper, som den nye bydel skal afspejle og understøtte. Udviklingen af bydelen er således en dynamisk proces, hvor vi lægger vægt på, at planer også tilgodeser de faktiske forhold og behov.

Allerede nu kan vi se de første ændringer. Den tidligere containerterminal er ved at blive en ny bydel med mulighed for at bo, arbejde, uddanne og udfolde sig. Derfor er havneområdet et nyt og vigtigt sted i byen.

Den rekreative forbindelse
Rekreativ forbindelse fra Riis skoven i nord til Marselisbergskoven i syd indgår som et vigtigt element i helhedsplanen. Den rekreative forbindelse består af en sti for fodgængere og cyklister, som forbinder de to skove, og samtidig markerer den oprindelige kystlinje. Flere steder løber kanaler parallelt med stien.

Vi har allerede nu etableret dele af den rekreative forbindelse – for eksempel ved ”Det centrale havnebyrum”, som er kystvejsstrækningen fra Navitas i nord til Dokk1 i syd.

IMG_6946

Rekreativ forbindelse Nord
Vi går snart i gang med at etablere etapen: ”Rekreativ forbindelse Nord”. , som delvist løber på strækningen fra Navitas til Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen (FTL-havnen). Denne etape består af en stiforbindelse og en kanal, som løber langs Grenåbanen. Kanalen leder hen til et nyt rekreativt havnebassin med et trappeanlæg ved Hjortholmsvej.

Som en del af etapen bliver der nu forbindelse fra Hjortholmsvej til Bernhardt Jensens Boulevard, og nye sti- og vejbroer vil gøre det lettere for bløde trafikanter at komme ud på Aarhus Ø.

I øjeblikket er vi i fuld gang med anlægsprojekterne, og vi forventer, at vi kan være færdige med denne del af Aarhus Ø-projektet i 2017.

Kort

Bydesign og æstetik
De visuelle værktøjer med et grønt og et blåt spor, er kendt fra hele udbygningen af havneområderne, videreføres i projektet ”Rekreativ forbindelse Nord”. Det grønne spor er beplantningen langs med promenaden, som består af træer og buske. Her vil der også være bænke og opholdssteder, som byder velkommen til byens borgere og gæster. Det blå spor skaber vi ved at videreføre kanalen fra Nørreport-krydset til Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen (FTL). Samtidigt anlægger vi et større havnebassin med et trappeanlæg. Også her skaber vi et grønt og blåt byrum for alle – med mulighed for at grille, dyppe tæerne i vandet og nyde stemningen. Her vil vi anvende samme æstetiske linje for inventar og materialer, som vi kender det i dag fra området omkring Navitas.

Belysningen udfører vi i flere lag. Første lag er den offentlige belysning, en grundbelysning som kommer ovenfra fra armaturer på lysmaster. Det andet lag er lys, som markerer for eksempel promenader, kajkanter, gangbroer, pladser og bassiner. Denne belysning er lavt placeret.

oversigtskort_Aarhus Rekreative u¦Ç

Promenadestrækning
Vi anlægger en promenade, som giver plads til alle til fods og på cykel. Fra gangbroer kan man nemt komme videre ud på Aarhus Ø.

Vi åbner en cykeltunnel, som fører under Nørreportkrydset og får forbindelse til det nye cykel- og gangareal via en rampe. Den dobbeltrettede cykelsti giver god fremkommelighed i sikre og trygge rammer. Fodgængere vil dog fortsat skulle færdes i plan med det nuværende Nørreportkryds.

I hele projektet anlægges brede cykelstier og fortove for at skabe gode og trygge forbindelser for gående og cyklende.

Render01

Kanal og havnebassin med trappeanlæg
Den nye kanal kommer til at løbe fra Nørreport-krydset til Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen i nord. Kanalen er sammenhængende med resten af de øvrige nye kanaler og bassiner langs havnefronten og Aarhus Ø, og giver rige muligheder for aktiviteter på vandet.

Med etableringen af kanalen kan cyklister, gående og mindre både færdes side om side på strækningen. Mindre både vil kunne benytte kanalen og muligheden for at komme fra det centrale havnebassin ved Navitas til Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen i nord.

Hjortholmsvej

Ved Hjortholmsvej løber kanalen ud i et havnebassin. Her bliver der anlagt et trappeanlæg, som kan blive et rekreativt område for byens borgere. Mellem trappens trin bliver der plantet træer og buske for at give et grønt modspil til det blå bassin. Trappeanlægget går helt ned til vandkanten og giver dermed borgere mulighed for at grille, dyppe tæerne i vandet og nyde stemningen med udsigt til de sejlende på vej gennem kanalen. Trappeanlægget bliver bygget op omkring en rampe, hvilket også gør området tilgængeligt for barnevogne og kørestolsbrugere.

Render02

Sti- og vejbroer
Fremkommelighed for fodgængere og cyklister mellem Aarhus Ø og Den rekreative Forbindelse er prioriteret højt i projektet. Derfor bliver der bygget to stibroer på tværs af kanalen, som udelukkende er for de bløde trafikanter.  I dag er der allerede lignende stibroer på strækningen, og byggestilen fra disse videreføres for at give et ensartet udtryk langs hele strækningen. Der vil også blive anlagt en ny vejbro, som skal føre Hjortholmsvej over kanalen. Også cyklister og gående kan krydse kanalen via vejbroen.

 Hjortholmsvej
Hjortholmsvej bliver både forlænget og udvidet som en del af ”Rekreativ forbindelse Nord”. Vejen forlænges mod øst og bliver forbundet med Bernhardt Jensens Boulevard. Samtidig bliver Hjortholmsvej bredere. Samlet set betyder forbedringerne på Hjortholmsvej, at det bliver væsentligt nemmere for alle trafikanter at komme til og fra Aarhus Ø

For at skabe sammenhæng mellem by og vand nedlægger vi også bomanlægget ved Hjortholmsvej og sammenlægger signalanlæggene på Skovvejen tilt signalanlæg.

Bernhardt Jensens Boulevard
Bernhardt Jensens Boulevard anlægges fra Nørreportkrydset til Jette Tikjøbs Plads.

Med den nye Bernhardt Jensens Boulevard skabes mere sammenhængende vejsystem på Aarhus Ø.

Der forberedes til Letbanens 2. etape.

BJB

 Fiskeri- Træskib- Lystbådehavnen
For at skabe sammenhæng med resten af de øvrige nye kanaler og bassiner langs havnefronten og Aarhus Ø, bliver kanalen tilsluttet i Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen.

Når vi forbinder kanalen til Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen, forbedrer vi også de omkringliggende arealer.

Havnekajen fra Hjortholmsvej mod nord skal renoveres, og i samme forbindelse udvides en del af kajområdet for at give bedre plads til gangareal og eventuelt cafemiljø. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Sport og Fritid i Aarhus Kommune.

Ledningsarbejder
I forbindelse med etablering af anlægsprojektet er det nødvendigt, at omlægge mange af de eksisterende forsyningsledninger, der er placeret i og omkring Hjortholmsvej.

Det et kompleks puslespil at flytte, anlægge og koordinere nye forsyningsledninger og samtidigt skabe plads til anlægsprojektet Rekreativ forbindelse Nord, når der på samme tid skal være forsyninger og adgang til Aarhus Ø. Derfor er det nødvendigt at omlægge ledninger af flere omgange. De første ledningsomlægninger vil starte i efteråret 2015.

I det færdige projekt vil forsyningsledningerne være placeret under veje, cykelsti og fortovsarealer. Vi fører fjernvarmeledninger og drikkevand under vejbroen og kanalen ved Hjortholmsvej, mens kabler bliver ført gennem brodækket i tomrør.

Letbanen
Letbanen vil køre parallelt med kystvejsstrækningen hvor Grenåbanen hidtil har kørt. Der bliver mulighed for at stige på Letbanen fra Østbanetorvet.

Fra Nørreport-krydset til Hjortholmsvej viderefører vi den faste belægning mellem skinnerne.  På denne måde åbner vi op for adgangen mellem by og havn. Omlægningen giver også mulighed for at, cyklister og fodgængere nemt kan komme på tværs af banen. Ved Østbanetorvet skaber vi forbindelse til perronarealet med et nyt trappeanlæg og ramper.

AffaldVarme
I Aarhus Midtby og på Aarhus Ø finder der en rivende byudvikling sted, i disse år. Det betyder, at varmebehovet i de to områder vokser støt.

Som supplement til den eksisterende varmeforsyning til området, er der placeret en mindre, oliefyret varmecentral på Aarhus Ø. Denne sikrer, at der er tilstrækkelig varmekapacitet til stede – også på årets allerkoldeste døgn.

Men det er kun en midlertidig løsning. I overensstemmelse med Aarhus Kommunes klimamål om CO2-neutral varme udskiftes den midlertidige varmecentral med en blivende og bæredygtig løsning. Konkret anlægges der en transmissionsledning fra Langelandsgade til et nyt energianlæg på hjørnet af Dagmar Petersens Gade og Hjortholmsvej. Vi forventer, at ledningen er klar til drift ved udgangen af 2016. Energianlægget på Aarhus Ø skal udover et traditionelt veksleranlæg også indeholde:

  • En varmepumpe, som henter varmen i Aarhus bugt
  • En modtagestation for affaldssug til Aarhus Ø
  • Fælles anlæg for kabelejere i stedet for kabelhytter spredt ud over Aarhus Ø

Varme fra havvand
En varmepumpe i energianlægget skal bidrage til en bæredygtig omstilling i fjernvarmen, hvor varmen kommer fra mange forskellige energikilder. Energianlægget skal drage fordel af sin beliggenhed tæt på Aarhus-bugten og udnytte energi fra havvand. Den skal supplere varmen, når elprisen er lav og ventes at kunne producere 4 MWh varme for hver MWh el, den selv bruger. Varmepumpen er et innovations- og udviklingsprojekt, for det er nyt med en stor varmepumpe i et centralt kraftvarmeområde, og teknologien med at lave varme ved hjælp af havvand er også ny. Det lokale Johnson Controls og Teknologisk Institut har udviklet en pumpe, der kører på damp i første trin og på ammoniak i andet trin. Varmepumpen er interessant for dansk fjernvarmes eksportfremstød i udlandet, og der ventes mange inden- og udenlandske besøgende til energianlægget.

Bygningen skal bruges
Energianlægget bliver en bygning i samspil med omgivelserne. Det ligger tæt på den kommende rekreative sti fra Marselisborg Skovene i syd til Risskov i nord og tæt på den højprofilerede arkitektur på Aarhus Ø. Det stiller krav til bygningens udformning, og AffaldVarme Aarhus vil gå i dialog med interessenter om, hvordan bygningens ydre og arealerne omkring den kan blive et aktiv for Aarhus Ø.

Bygningens indre vil udover varmepumpe og varmeveksler også indeholde en terminal for et affaldssugesystem og et teknikrum til  el- og teleforsyning.

Ændrede trafikforhold
Med den nye cykeltunnel under Nørreport-krydset skaber vi trygge og sikre rammer for cyklister. Herved åbner vi op for, at cyklister kan komme fra Marselis skoven i syd til Riis skoven i nord i et særskilt stiforløb.

Vi har gentænkt cykeltrafikken ved Mejlgade, så cyklister nu ledes af Molsgade til et nyt signalreguleret kryds, for at krydse Kystvejen og skabe forbindelse til Rekreativ forbindelse Nord og Aarhus Ø. Molsgade bliver omlagt til en cykelgade med ensrettet trafik mod Kystvejen for bilister. Det betyder, at adgangen for bilister fra Kystvejen ind ad Molsgade, lukkes og Knudrisgade skal benyttes for at komme til området.

Kystpromenaden bliver lukket for gennemkørsel til Hjortholmsvej.

Trafikomlægninger
Det er en udfordring at udføre et stort anlægsarbejde i et område, hvor der er beboelse, erhverv og stor folkelig aktivitet, som skal fungere, samtidigt med at vi bygger med både støj-, støvgener og pladsmangel til følge.

Anlægsarbejdet har i perioder stor indvirkning på trafikforholdene i området. Det er vigtigt for os, at projektet generer trafikken mindst muligt. Det betyder, at vi så vidt muligt holder alle veje åbne eller sikre omkørselsmuligheder i hele anlægsperioden.

For projekterne på Aarhus Ø er dette også tilfældet, da de eksisterende veje Kystvejen og Skovejen, fra Nørreport krydset til Hjortholmsvej krydset bliver berørt. Dette vil få betydning for både trafikanter, cyklister og gående, på selve vejstrækningen, men også for de tilstødende sideveje på strækningen. Generne vil variere igennem anlægsperioden, og der vil gennem perioden være lokale afspærringer, kørebaneindsnævringer og vejlukninger med omkørsel til følge.

Når vi arbejder på Aarhus Ø, vil det give mere trafik da der i perioder også vil være arbejdskørsel af varierende størrelse. Når vi realisere projektet, er der to større trafikale indgreb, som kommer til at berøre den nuværende trafik:

Lukning af Hjortholmsvej

Når vi bygger den nye vejbro ved Hjortholmsvej, bliver det nødvendigt at lukke Hjortholmsvej fra Fiskerivej til Dagmar Petersens Gade. I perioden bliver der anlagt en midlertidig vej, som sikrer trafikforhold som i dag.

Lukning af Skovvejen

Når vi arbejder med fjernvarmeledninger, ledninger til regn og spildevand og kabler i krydsene Skovvejen/Østbanetorvet og Skovvejen/Hjortholmsvej, er det nødvendigt at lukke krydsene i op til otte uger. Dette vil ske henover sommeren 2016. Der vil blive henvist til omkørselsveje.

Kommunikation og information
Anlægsarbejdet har snitflader til mange interessenter – Center for Byudvikling og Mobilitet, Sport og Fritid, Aarhus Havn, Aarhus Letbane, Ledningsejere, BaneDanmark og øvrige anlægsarbejder. Det har derfor været nødvendigt med et omfattende koordinering- og planlægningsarbejde for at sikre fremdrift for projekterne og enighed om anlægslogistik, arbejdsarealer, ejerforhold og ikke mindst trafikafvikling. Der har i hele planlægningsperioden været stort fokus på at planlægge projekternes udførelse med mindst mulig gene for tredjepart.

Når vi arbejder i et tæt bebygget område med mange aktiviteter og meget trafik, kan det ikke undgås, at det kan mærkes, at vi forbedrer infrastrukturen og skaber en ny bydel. For at mindske generne mest muligt har vi stort fokus på overholdelse af tidsplaner og aftaler.

Projektet vil have stor bevågenhed blandt både trafikanter, borgere og erhvervsinteressenter, og derfor vil der været et højt informationsniveau omkring projekternes udvikling og trafikomlægninger.

I overensstemmelse med Aarhus-modellen for borgerinddragelse bliver der nedsat følgegrupper. En følgegruppe defineres af, at personer i følgegruppen altid er sikret information omkring anlægsarbejder, og den langsigtede planlægning. Information til og dialog med alle relevante interessenter er en essentiel del af projektet. Både i den nuværende planlægningsperiode, og mens anlægsarbejderne står på, kommunikeres så bredt som muligt, dog med særligt fokus på trafikanter, borgere og erhvervslivet i de berørte områder.

Information om projektet foregår hovedsagelig gennem kommunens hjemmeside og andre medier, ved afholdelse af følgegruppemøder og informationsmøder, udsendelse af informationsbreve til berørte beboere, ejendoms- og erhvervsinteressenter samt via informationsskilte. På hjemmesiden www.aarhusø.dk kan alle tilmelde sig vores nyhedsside, og få leveret informationer der er relevante for den enkelte.

Flytning af Havnens Perle
Havnens Perle blev flyttet i juni 2016, da den lå, hvor der skal graves ud til og etableres spuns og havnekaj til den nye kanal. Bygningen er flyttet til ny lokalitet på Sverigesgade 6.

 Flytning af Sømanden
Sømanden er en bronzeskulptur som blev rejst på Europaplads i 1952 til minde om 2.000 danske søfolk, som mistede livet under 2.  Verdenskrig. Ved Å-åbningen blev den flyttet til en midlertidig plads ved siden af Havnens Perle. Det er aftalt, at Sømanden bliver flyttet til pladsen ved Dokk1, så han vil stå og kigge ud til havneindsejlingen – en placering, som Aarhus Marineforening har udtrykt tilfredshed med.

Flytning af mindesten for Borgmester Jacob Jensen
Ved siden af Sømanden er der en mindesten for Borgmester Jacob Jensen.  Der er fundet en ny placering til denne sten ved Borgmester Jacob Jensens Gade ved Botanisk Have.

Nedrivning af Sømandshjemmet, Sverigesgade 1
Sømandshjemmet er eksproprieret og fjernes i forbindelse med letbanens sporspærring i sensommeren 2016. Det er nødvendigt at fjerne Sømandshjemmet for at skabe plads til den nye kanal, den rekreative stiforbindelse med cykelsti og fodgængerareal og cykeltunnellen under Nørreport krydset.

Nedlæggelse af betondækningsgrav
I forbindelse med rydning for anlægsarbejdet fjernes også den eksisterende betondækningsgrav.

AFI Marine
Bygningen der indeholder AFI Marine på sydlige hjørne af eksisterende Hjortholmsvej vil også blive fjernet.

Søsporten
Bygningen bliver bevaret i sin helhed, dog bliver til- og frakørselsforhold og parkeringsforhold, ændret.

Tidsplan

Tidsplan
 

Vi er godt i gang med at fjerne det gamle kystværn

Snart går vi i gang med etableringen af Rekreativ forbindelse Nord og forlængelse af Bernhard Jensens Boulevard på Aarhus Ø. Det er et stort projekt, og det er vigtigt, vi holder tidsplanen, så trafikken i området fortsat kan afvikles, ligesom Mols-Linien skal kunne opretholde forbindelsen og letbanearbejdet kan komme i gang i området.

Symbolsk placering af ny kanal
En del af den rekreative forbindelse består af en kanal, der skal løbe parallelt med cykel- og gangstier. Kanalen skal graves ud netop der, hvor den gamle kystlinje før har gået, og det betyder, at der fire til fem meter nede i jorden gemmer sig et gammelt kystværn.

Tidsplanen skal holde
Kystværnet består af store sten på helt op til en meter i diameter. Stenene bliver nu fjernet enten ved at grave dem op eller knuse dem under jorden og derefter bore dem op. Det gør vi for at sikre, at spunsen kan bankes i jorden uden problemer, så vi har de bedste forudsætninger, for at tidsplanen holder. (Spuns er en valset jernplade, der holder jorden tilbage og vandet væk, så kanalen bevarer sin form).

Her arbejder vi
Arbejdet med at fjerne det gamle kystværn er planlagt til udførelse frem til midten af foråret 2016.

Lige nu arbejder vi på at fjerne det gamle kystværn i det område, der er afgrænset af Kystvejen og Dagmar Petersens Gade – lige nord for grillbaren Havnens Perle.

Du kan se det på kortet her.

fjernelse af rammehindringer

Undskyld vi larmer
Vi arbejder på hverdage i tidsrummet fra kl. 7-18. Opgravningen og specielt knusearbejdet kan genere naboer med støj og rystelser.

Fra projektets side beklager vi de gener, arbejdet giver.

Foto af boremaskine der fjerner kystværn